Hvem er jeg?

Min oplevelse er, jeg er bevidsthed. Inderst inde, bag personligheden, Er jeg.
Jeg har tanker; jeg er ikke mine tanker. Jeg har følelser; jeg er ikke mine følelser..
Nogle kalder det, vi kan opleve, vi altid er for bevidsthed, energi, sjæl, essens, spirit.
Betegnelsen er ikke så vigtig for mig. Oplevelsen i nuet af "Jeg er" er afgørende.
I bevidstheden ligger potentialet til at kunne være sig selv og skabe ubegrænset!

Når jeg kommer fuldt til stede i nuet, opstår der klarhed, og den afslappede krop
kan mærke en blid energi af ubetinget kærlighed flyde ubrudt fra hjertet.
Sindets stilhed, nuets klarhed og hjertets varme bærer en ordløs visdom med sig.
Denne dimension af hvem vi er, har vi alle tilfælles. Vi er bevidsthed - Årvågenhed.
Jeg er ikke religiøs, men inspireret af visdomstraditioner såsom buddhisme,
esoterisk filosofi, toltekisk visdom, Tao Te Ching samt Søren Kierkegaard med flere.

Vi har alle en historie.. her er min

Jeg er født i København. Jeg bor i et hus udenfor København med min vidunderlige mand,
vores lille datter fra 2016 og tre skønne børn fra min mands tidligere forhold.
Mit livs formål er at elske og blive elsket mest muligt. Det interesserer mig - på mange
planer - at forsøge at "være den forandring og kærlighed, jeg ønsker at se i verden".
I 8 år arbejdede jeg som konsulent med bæredygtig udvikling i Afrika, Mellemøsten, og
i Bhutan, samt på idealistiske sociale og miljøorienterede projekter i København.
Herefter valgte jeg at blive selvstændig, og har siden nydt at mit daglige arbejde ikke
begrænses af det offentliges vanetænkning eller virksomheders fokus på kortsigtet profit.

Siden jeg var ung, har jeg nydt at studere hvor forskelligt mennesket indretter sig.
Som 22-årig tog jeg til Nairobi og arbejdede med fattigdomsbekæmpelse på FNs HQ i Afrika.
Som 24-årig flyttede jeg til Kairo for at studere international udvikling og fattigdomsbekæmpelse.
I tre år boede jeg på en ø på Nilen midt i Kairo og så vores verdens kontraster i én by.
Jeg har tomlet gennem Jordan, Syrien, Libanon og Israel og sammenlignet arabiske kulturer,
kørt Europa rundt, rejst på øst- og vestkysten i USA og vandret på alverdens bjergkæder.
De mest livsglade og varme mennesker har jeg mødt i Kenya og i konfliktplagede Sudan og Irak.
Jeg føler mig hjemme på Island og i Bhutans uspolerede natur og filosofien Brutto National Lykke.

At bevæge mig i forskellige kulturer, har vist, at der ikke er én rigtig måde at leve.
Når jeg er i Danmark er Janteloven (at være misundelig og nedladende, når folk,
skiller sig ud i positiv forstand) normalt. Når jeg er med intellektuelle i Kairo,
fejres den enkeltes præstation og succes i en atmosfære af fælles glæde og stolthed.
Når jeg er i Danmark er tid en mangelvare. Syd på, oplever jeg at få skænket tid.
Har jeg været længe i Danmark begynder jeg at bemærke hudfarver pga. medierne.
Når jeg forlader Europa, bliver jeg igen farveblind og møder det enkelte menneske.
I stedet for at være tro mod hvad "man" gør ét sted, forsøger jeg at være tro mod min natur.

Udpluk af erfaringer

Jeg har erfaret, at vi indeholder enorme resurser, som ligger i dvale indtil
vi vækker dem eller livets omstændigheder (fx. sygdom) kræver vi finder dem frem.
I 2004 gjorde en hjernerystelse at min hjernes nervebaner mistede forbindelsen.
Jeg var for en periode hjerneskadet, og kunne ikke læse og bevæge mig frit.
Efter at min tilstand var blevet forværret i de første 3-4 måneder, acceptede jeg,
at jeg måske skulle leve resten af livet inde i det hus, hvor jeg blev passet.

Overraskende for mig, dengang, blev jeg inderligt taknemmelig over livet, som det var.
Nuet var tilstrækkeligt i sig selv. Der opstod en dyb fred i bare at være, at leve,
- ikke at skulle opnå noget bestemt eller være på vej mod et bestemt mål. Der var fred.
Nuets kraft og kærligheden i min familie var det eneste der betød noget.
(Efter 9 måneder skabte nye nervebaner kontakt imellem hjernens centre, og jeg
kunne begynde at genoptræne fysik og færdigheder, og roligt genoptage mit studie).

Menneskets ulykke er mig kendt: Forælderløse børn som beder om at komme med hjem,
venner som demonstrerer for demokrati og straffes med bortførelse og tortur,
skræmte flygtninge som gemmer sig, familier som lider pga. krigens aftryk,
ministre som svindler på miljøets bekostning, uhelbredeligt syge i slummen, osv.
Jeg har mærket store følelser af afmagt, vrede, stress, indignation og tristhed.
- Og lært at vi mennesker kan skabe håb, glæde, værdighed og mening på trods!

I økonomisk priviligerede samfundslag ser jeg ofte at ulykke er forårsaget af tanker..
Folks tanker om fortiden, bekymringer for fremtiden og fordømmelse af sig selv og andre.
Flere er stressede, angst, deprimerede, ensomme og har mistet forbindelsen med helheden.
Som andre, mister jeg også engang imellem kontakten til mit dybere selv. Det sker når
jeg ubevidst tror på mine tanker, lader min krop trække sig sammen og mit hjerte lukke.
I det øjeblik jeg husker at komme bevidst tilbage til nu og her, og trækker vejret, vågner jeg.
I bevidsthedens og kærlighedens klare lys er livet her på jorden fuld af muligheder,
og jeg elsker derfor at facilitere at et menneske vågner op og giver verden sin gave.